1I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til. 2Hvis der findes en profet iblandt jer, eller en, der ved hjælp af drømme udtaler sig om fremtiden, 3og hans forudsigelser viser sig at gå i opfyldelse, og hvis han samtidig opfordrer jer til afgudsdyrkelse, 4må [...]

Lovsang på vej til templet 1En takkesang. Råb af fryd for Herren, 2tilbed jeres Gud med glæde, kom til ham med jublende sang. 3Forstå, at Herren er Gud, han skabte os, og vi er hans folk, vi er den fåreflok, han passer. 4Træd ind ad tempelporten med takkesang, gå ind i hans forgård med glæde, [...]

Et kongeligt løfte om retfærdighed 1En sang af David. Jeg priser dig, Herre, for din trofasthed, jeg vil synge om din godhed og retfærdighed. 2Jeg ønsker at leve et ulasteligt liv, og derfor har jeg brug for din hjælp. Alt, hvad jeg gør i mit kongelige palads, vil jeg gøre af et oprigtigt hjerte. 3Jeg [...]

1Herren siger: »Lyt til mig, I fjerne lande! Tag mod til jer og kom, så vi kan tale sammen! Hvad har I at sige?

2Hvem tilkaldte et redskaba fra østen til at udføre den retfærdige straf? Hvem gav ham sejr over talrige folkeslag og lod ham nedtrampe deres konger? Hvem hjalp ham besejre sine fjender med sværd og bue? 3Han forfølger sine fjender, men forbliver selv uskadt, selv om han marcherer gennem ukendt terræn. 4Hvem står bagved og trækker i trådene? Det gør jeg, Herren, jeg, som kalder på mit folk fra generation til generation. Jeg var til stede ved begyndelsen, og jeg vil være der ved afslutningen.

5Fjerne lande ser til med gru, hele verden skælver af frygt, når hærene nærmer sig. Folk trøster hinanden. 'Tab ikke modet!' siger de. 6-7Håndværkerne opmuntrer hinanden, mens de skynder sig at lave flere statuer af deres afguder. 'Nu er den færdig!' siger de og slår statuen fast med søm, så den ikke vælter.

8Men du, Israel, min tjener, Jakob, min udvalgte, min ven Abrahams efterkommere, frygt ikke! 9Jeg kalder mit folk hjem fra jordens ender og siger: Dig har jeg udvalgt, jeg forkaster dig ikke. Du er min tjener. 10Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.

11Se, alle dine fjender lider nederlag, dine modstandere bukker skamfulde under. 12Hvis du spejder efter fjenderne, ser du dem ikke, for de er alle døde og borte. 13Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig. 14Frygt ikke, Israel. Selv om ingen regner dig for noget, er jeg med dig for at frelse dig. Jeg er Herren, din Befrier. Jeg er Israels hellige Gud. 15Jeg gør dig til et nyt og skarptandet tærskeredskab, som kan slå dine fjender, som man tærsker korn. 16Du kaster dem i vejret, og de spredes for alle vinde. Da vil du juble over Herrens magt og fryde dig over din Gud, Israels Hellige.

17Når de fattige og hjælpeløse forgæves søger efter vand, og deres tunger tørster efter noget at drikke, så vil jeg svare dem, når de råber til mig. Jeg er Herren, Israels Gud, og jeg svigter dem ikke. 18Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld. 19Jeg planter træer i ørkenen - cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer. 20Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.«

Herren udfordrer afguderne

21»Lad bare de andre folks guder stå frem,« siger Herren, Israels Konge. »Kom og vis, hvad I duer til. 22Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære! 23Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt! 24Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.

25Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.

26Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: 'Det var rigtigt nok.'? Ingen af jer sagde en lyd! 27Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder. 28Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt. 29Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.«

Herren er en god og retfærdig konge 1Herren er konge, og alle folkeslag bæver. Han sidder på en trone af keruber, og hele jorden skælver. 2Han sidder som konge på Zions bjerg, han hersker over alle jordens folkeslag. 3De skal ære hans store og herlige navn. Hans navn er helligt. 4Du store konge, som elsker [...]

Guds to profeter i Jerusalem 1Derpå fik jeg en målestok i hånden: »Gå hen og mål Guds helligdom,« blev der sagt. »Opmål alteret og tæl dem, som tilbeder der. 2Men forgården uden for helligdommen skal du ikke måle, for den er i hænderne på de ikke-jødiske folkeslag. De får 42 måneder til at trampe rundt [...]

1Så viste englen mig en flod med livgivende vand, rent og klart som krystal. Den udsprang fra Guds og Lammets trone, som står i byen, 2og floden fortsatte ned midt gennem byens hovedgade. På hver side af floden voksede livgivende træer. Det er træer, der bærer frugt 12 gange om året, en gang hver måned, og bladene er til lægedom for folkeslagene.a3Enhver forbandelse er bandlyst, for byen er under ledelse af Gud selv og Lammet, og Guds tjenere er altid parate til at tjene ham. 4De får lov til at se hans ansigt, og de går rundt med hans navn på panden. 5Der skal ikke være nat mere, og de vil ikke have brug for nogen lampe eller for solens lys, for Gud Herren vil lyse for dem, og de skal være hans medregenter i al evighed.

Afsluttende ord

6Derpå sagde englen til mig: »Det, du har hørt og set, er troværdigt og sandt. Gud, Herren, som giver profeterne sin Ånd, sendte sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske. 7Hør efter! Jeg kommer snart! Velsignet er den, der tager de profetiske ord i denne bog til sig.«

8Jeg, Johannes, er den, som hørte og så disse ting. Da jeg havde hørt og set det hele, kastede jeg mig ned for fødderne af englen for at hylde ham. 9Men han sagde til mig: »Nej, gør det ikke! Jeg er Guds tjener ligesom du og de andre profeter og alle dem, der tager ordene i denne bog til sig. Giv al ære til Gud!« 10Han fortsatte: »Du skal ikke holde de profetiske ord i denne bog hemmelige, for tiden er nær.«

11Lad dem, der gør det onde, fortsætte med det. Lad dem, der lever et beskidt liv, fortsætte med det. Lad dem, der gør det gode, fortsætte med det. Lad dem, der lever et rent liv, fortsætte med det. 12»Ja, jeg kommer snart,« siger Jesus. »Jeg vil belønne alle i forhold til deres handlinger. 13Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og afslutningen.«

14Velsignede er de, som har gjort deres dragter rene,b så de har lov til at spise af frugten fra livets træ og gå ind gennem byens porte, 15men de andre hører ikke til i byen: De beskidte køtere,c de okkulte og de, der lever i seksuel synd, voldsmændene, afgudsdyrkerne, ja alle, som foretrækker at leve på en løgn.

16»Jeg sendte min engel,« sagde Jesus, »for at du skal fortælle det her til menighederne. Jeg er Davids rodskudd og efterkommer, den strålende morgenstjerne.«

17Ånden og bruden siger: »Kom!« Lad dem, der hører dette, sige: »Kom!« De, som er tørstige, må komme. Enhver, som ønsker det, kan drikke så meget, de vil, af det livgivende vand.

18Jeg understreger kraftigt for enhver, som hører de profetiske ord i denne bog: Hvis I lægger noget til, vil Gud lægge alle de plager på jer, som er beskrevet i denne bog. 19Og hvis I tager noget væk, vil Gud fratage jer retten til livets træ og den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

20Han, som fortæller de her ting, siger: »Jeg kommer snart!«

Ja, Herre Jesus, kom snart!

21Herren Jesu nåde være med jer alle.

En ny himmel og en ny jord

1Derefter så jeg en ny himmel og en ny jord, for den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var der ikke mere. 2Jeg så den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra Himlen parat til at tage imod sine indbyggere som en brud, der har smykket sig og er parat til at møde sin brudgom. 3Så hørte jeg en høj stemme fra tronen: »Se! Guds bolig er nu hos menneskene. Han vil bo sammen med dem, og de skal være hans folk. 4Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.«

5Han, der sad på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han fortsatte: »Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.« 6Så sagde han til mig: »Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. 7De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. 8Men de feje og troløse, de afskyelige mennesker og voldsmændene,a de der lever i seksuel synd, de okkulte og dem, der dyrker afguder, og alle løgnerne – deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død.«

Det ny Jerusalem

9En af de syv engle, der havde hældt de syv sidste plager ud over jorden, kom hen til mig og sagde: »Kom! Jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« 10Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel. 11Den var fyldt med Guds herlighed og strålede som en kostbar ædelsten, som en krystalklar diamant. 12Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer. 13Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest. 14Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.

15Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur. 16Byens grundflade var som en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadierb i hver retning, både længde, bredde og højde. 17Derefter målte han muren til at være 144 alenc efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte. 18Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der var klart som glas. 19Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd, 20onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacint og ametyst. 21De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.

22Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, den Almægtige, og Lammet. 23Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. 24Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. 25Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. 26Folkene skal lovprise byen og give den ære, 27men der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.

Tusindårsriget

1Jeg så nu en engel komme ned fra Himlen. Han havde nøglen til afgrunden i hånden, og han bar på en tung jernlænke. 2Han greb fat i dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, lænkede ham og smed ham i afgrunden, hvor han skulle være i 1000 år. 3Hullet over afgrunden blev forsvarligt lukket og forseglet, så han ikke mere kunne vildlede nationerne. Når de 1000 år er forbi, skal han efter Guds plan slippes løs for en kort tid.

4Derefter så jeg en masse troner, og nogle, der satte sig på tronerne.a De fik magt til at afsige domme. Jeg så også sjælene af alle dem, som var blevet henrettet, fordi de havde været tro over for Jesus og havde holdt fast ved Guds ord. De havde ikke bøjet sig i hyldest til uhyret eller dets statue, og de havde ikke taget imod uhyrets mærke på panden eller hånden. De blev nu levende for at regere sammen med Kristus i 1000 år. 5Det er den første genopstandelse. (De andre døde blev ikke levende, før de 1000 år var gået). 6Velsignede og hellige er de, der kommer med i den første genopstandelse. Dem har den anden død ingen magt over. De skal være præster for Gud og Kristus, og de skal regere sammen med ham i 1000 år.

Satan løslades efter 1000 år, men besejres

7Når de 1000 år er forbi, skal Satan lukkes ud af sit fængsel, 8og han vil tage ud til alle nationer i hele verden, især Gog og Magog, for at overtale dem til at hjælpe ham i den forestående krig. Jeg så ham samle soldater så talrige som havets sand. 9Hærene drog frem over jorden og omringede den elskede stad, hvor Guds folk havde forskanset sig. Men så kom der ild ned fra Himlen og fortærede dem. 10Djævelen, som havde vildledt dem, blev kastet i søen med brændende svovl, hvor uhyret og den falske profet allerede var. Der skal de pines dag og nat i al evighed.

Verdensdommen og den anden død

11Derefter så jeg en stor, hvid trone og Gud selv, der sad på den. Jord og himmel flygtede for ham, men der var ingen steder, de kunne være. 12Dernæst så jeg de døde stå foran tronen, både de rige og de fattige. Mange bøger blev åbnet, og en ganske særlig bog blev åbnet. Det var livets bog. De døde blev bedømt efter deres gerninger, i overensstemmelse med, hvad der stod i bøgerne. 13Havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget gav sine døde tilbage. Alle blev bedømt efter deres gerninger. 14Døden og dødsriget blev kastet i ildsøen. Det er den anden død – ildsøen. 15Alle, der ikke var skrevet op i livets bog, blev kastet i ildsøen.

Lammets bryllup

1Efter dette hørte jeg et vældigt råb fra en stor flok mennesker i Himlen:

»Halleluja!

Nu er Guds herlighed kommet med kraft og frelse.

2Hans domme er korrekte og retfærdige.

Han dømte den store skøge,

som ødelagde verden med sin forførelse.

Han straffede hende, som dræbte hans tjenere.

3Halleluja!

Røgen fra byen vil i al evighed stige op.«

4De 24 medregenter og de fire levende væsener faldt på knæ og tilbad Gud, der sad på tronen. »Amen! Halleluja!« råbte de. 5Derpå lød en stemme fra tronen: »Pris Gud, alle hans tjenere og de, der ærer ham, både kendte og ukendte!«

6Dernæst hørte jeg lyden af råb fra en stor menneskemængde. Det var en buldrende lyd som et mægtigt vandfald eller en kraftig torden:

»Halleluja!

Nu er det Herren, den almægtige Gud, der regerer!

7Lad os være glade og juble og lovprise ham.

Nu kan Lammets bryllupsfest begynde.

Hans brud har gjort sig parat,

8hun har fået en skinnende hvid klædning at tage på.

Den hvide klædning er Guds folks gode gerninger.«

9Englen sagde nu til mig: »Skriv: Velsignede er alle, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og han fortsatte: »De ord, du hørte, er Guds sande ord!« 10Jeg kastede mig ned for hans fødder for at hylde ham, men han sagde til mig: »Nej, gør det ikke. Jeg er Guds tjener ligesom du og de andre kristne, der holder fast ved budskabet om Jesus. Giv Gud al ære, for den profetiske Ånd fortæller om Jesus og ophøjer ham.«

Rytteren på den hvide hest

11Derefter så jeg Himlen blive åbnet, og en person kom ridende på en hvid hest. Rytteren havde navnet »Trofast og Sand«, for han dømmer retfærdigt og fører kun retfærdig krig. 12Hans øjne strålede som ild. På hovedet havde han mange kroner, og der stod et navn, som kun han selv kan tyde. 13Kappen, han havde om sig, var dyppet i blod, og hans navn var »Guds Ord«. 14En meget stor flok ryttere kom ud fra Himlen på hvide heste. De var iført skinnende hvide klæder og sluttede sig til den første rytter. 15I munden havde han et skarpt sværd, som han vil bruge mod folkeslagene, for han vil styre dem med jernscepter og udføre den almægtige Guds straf, som når man træder druer i en vinperse. 16På hans kappe og hans låra stod der en beskrivelse: »Kongen over alle konger« og »Herren over alle herrer«.

17Derefter så jeg en anden engel, der stod i solen. Han råbte med høj stemme til alle fugle, som flyver højt over jorden: »Kom til Guds store festmåltid! 18Kom og spis kødet af regenter, hærchefer og helte, af heste og ryttere, af slaver og frie, høj og lav!« 19Dernæst så jeg uhyret og alle jordens regenter og deres hære. De samlede sig til krig mod ham, der sad på hesten, og mod hans hær. 20Men uhyret blev overmandet sammen med den falske profet, der havde udført mirakler på uhyrets vegne. (De mirakler havde forført dem, der bar uhyrets mærke, og dem, der tilbad dets statue). Begge to blev kastet levende i søen med brændende svovl. 21Men resten blev dræbt med det sværd, som han, der sad på hesten, havde i munden. Og alle fuglene åd sig mætte i de dræbtes kød.